Afkasterklæring for december 2025 for Nordic Power Trading Fund A/S B-aktier
Kursen er fastsat til 442,90
Resultatet er på +3,29 % i forhold til kursen pr. 1.12. 2025.
Se afkasterklæring fra revisionsfirmaet RSM
Investorinformation for december måned
Godt nytår!
Jeg vil indlede med en opdatering på de ændringer, vi implementerede pr. 1. december, og som allerede har haft en positiv effekt på fondens udvikling.
December måned gav et afkast på +3,29%. Efter et udfordrende år er det et vigtigt skridt i den rigtige retning – og et tidligt tegn på, at vores justerede setup begynder at fungere som tiltænkt.
Det er samtidig vigtigt at understrege, at én måned ikke i sig selv ændrer det samlede billede. Vores fokus er derfor ikke et enkelt resultat, men at skabe en robust og gentagelig proces, som kan levere stabile afkast over tid.
Tilbage til kernekompetencen: nordisk el
Den vigtigste strategiske beslutning siden 1. december kan opsummeres enkelt: Back to basics – med fuldt fokus på det nordiske elmarked.
Jeg har truffet et bevidst fravalg af de områder, produkter og markeder, hvor vi ikke har en tilstrækkelig dokumenterbar edge. Vores historik – også i 2025 – viser, at det nordiske elmarked er et af de områder, hvor vi har haft en konsistent fordel, understøttet af mere end 15 års erfaring.
Særligt har vores eksponering mod gasmarkedet været en dyr lærestreg. Jeg har derfor valgt at koncentrere kapital, kapacitet og opmærksomhed dér, hvor vi har de bedste forudsætninger for at skabe et mere stabilt og gentageligt afkast.
Generalforsamling d. 20. januar.
Vi afholder ordinær generalforsamling den 20. januar kl. 16.00 på Hotel Koldingfjord.
Hvis du endnu ikke er tilmeldt, kan du tilmelde dig ved at skrive til: tilmelding@nordicpowertrading.dk
Med venlig hilsen