Afkasterklæring for marts 2025 for Nordic Power Trading Fund A/S B-aktier

Kursen er faldet til 521,54

Faldet er på 5,88 % i forhold til kursen pr. 1.3. 2025.

Se afkasterklæring fra revisionsfirmaet RSM

her.

Investorinformation for marts måned

Marts måned har været præget af udfordrende markedsforhold, særligt inden for kortsigtet handel, hvor vi fortsat har haft vores primære fokus. Markedets volatilitet forblev høj, men i modsætning til februar, hvor vi kunne udnytte de daglige udsving til at skabe et solidt afkast, oplevede vi i marts markante bevægelser, der afveg fra vores forventninger.

To væsentlige nyhedsbegivenheder relateret til den nye amerikanske administration skabte betydelige kursudsving, hvilket påvirkede vores resultat negativt.

Ved en nedgang på 5 % reducerede vi markant vores handelsstørrelser for at beskytte kapitalen og begrænse risikoen i overensstemmelse med de retningslinjer, der blev præsenteret på generalforsamlingen.

På trods af udfordrende markedsforhold i marts fastholder vi vores fokus på en disciplineret handelsstrategi og proaktiv risikostyring for at navigere i det volatile marked.

        

Med venlig hilsen

Bjarne Walbech

Nordic Power Trading Fund A/S