Afkasterklæring for september 2024 for Nordic Power Trading Fund A/S B-aktier

Kursen er faldet til 519,17.

Faldet er på 15,74 % i forhold til kursen pr. 1.9. 2024.

Se afkasterklæring fra revisionsfirmaet RSM

her.

Investorinformation for september måned

Som direktør for fonden tager jeg det fulde ansvar for det utilfredsstillende resultat i september.

Vores fundamental analyse, at det tyske elmarked viser at dette marked byder på de største muligheder siden energikrisen i 2022. Vores handelsstrategi har været baseret på disse udsigter, men desværre handlede vi for tidligt, hvilket resulterede i tab og vi tog stop losses på ugunstige tidspunkter.

I år er vi vidne til at markante muligheder er opstået i det tyske marked, som følge af den grønne omstilling, hvor en betydelig mængde fossile kraftværker, herunder kul- og brunkulsværker, er blevet lukket ned. Disse nedlukninger skaber et pres på det tyske elmarked, især når de kolde måneder begynder, og behovet for opvarmning stiger. Historisk set vil den nødvendige kapacitet ikke være tilgængelig i samme omfang som tidligere. Dette forventes at føre til betydelige pristoppe, og det er netop disse pristoppe, vi arbejder på at være positioneret til at udnytte.

Med dette in mente er jeg fortsat overbevist om, at vi kan levere tilfredsstillende afkast i de kommende måneder. Vi tager læringen fra september med os og foretager de nødvendige justeringer af vores strategi for at maksimere mulighederne i den forestående vinterperiode.

        

Med venlig hilsen

Bjarne Walbech

Nordic Power Trading Fund A/S