Afkasterklæring for november 2024 for Nordic Power Trading Fund A/S C-aktier
Kursen er steget til 510,33.
Stigningen er på 11,52 % i forhold til kursen pr. 1.11. 2024.
Se afkasterklæring fra revisionsfirmaet RSM
Investorinformation for november måned
I den forgangne måned blev forventningen om pludselige prisstigninger i det tyske marked en realitet, hvilket bidrog væsentligt til månedens afkast. Tyskland oplevede fænomenet dunkelflaute – en periode med vindstille og overskyet vejr, hvor produktionen fra vedvarende energikilder er minimal, og konventionelle kraftværker må dække energibehovet. Dette resulterer ofte i kraftige pristoppe, hvor priserne bliver mange gange højere end normalt.
Vi er særligt opmærksomme på disse forhold i vores markedspositionering og udnytter de muligheder, dette skaber.
Ovenstående bekræfter at den grønne omstillings udvikling har lavet en skævvridning/ubalance i markedet, hvilket vi vil se oftere end tidligere. Dette skyldes primært nedlukning af al a-kraft samt en stor del af kulkraftværkerne i Tyskland.
Udover vores strategiske positionering under dunkelflaute, opnåede vi også en solid gevinst fra den generelle prisstigning i energikomplekset. Vores longpositioner gav et betydeligt bidrag til indtjeningen.
De kolde perioder i november har medført en tidligere end forventet stigning i gasforbruget i Europa, hvilket har resulteret i store træk fra gaslagrene. Dette øger risikoen for højere priser senere på vinteren og potentielt også til sommer, hvis flere kuldeperioder opstår.
Vi ser ind i en spændende vinter, hvor markedsdynamikkerne skaber interessante muligheder, som vi vil arbejde målrettet på at udnytte.
Med venlig hilsen